Et sundt indretningstip til dit hjem – Bedre indeklima med bæredygtig maling.
Johanne fra Purepaint blander smukke farver, der passer til dine ønsker og hvor farven på væggen lader huset og beboerne ånde uden plastik og farlig kemi.
Vi har haft besøg af Johanne der har startet PurePaint, og sælger naturlig- og bæredygtigt maling. Maling uden farlig kemi, Mi og mikroplast.
På hendes webshop kan du se dine muligheder for giftfri maling leveret til døren. Priserne er at sammenligne med andre gode malinger.
Johanne fortæller:
Jeg startede PurePaint, da vi selv stod og efterspurgte bæredygtig maling til vores gamle bondehus fra 1850. Tanken omkring rene naturmaterialer var ikke kun et ønske for at få huset til at kunne ånde, men også et ønske om at få et sundt, bæredygtigt og giftfrit indeklima for os og vores børn.
De økologiske værdier har jeg fået ind med modermælken. Jeg er selv vokset op med forældre som havde mange tanker omkring, økologi, selvforsyning og bæredygtighed. Dette har lagt fundamentet for mine værdier vedrørende natur, miljø og den økologiske tankegang.
Før jeg startede PurePaint har jeg i næsten 10 år arbejdet med kontrol af økologiske jordbrug i staten. I mit arbejde har jeg arbejdet meget med indholdsstoffer og økologi-regler, en viden jeg bærer med videre i PurePaint.
Hvad er naturmaling?
Naturmalingen i PurePaint baserer sig på naturligt indhold. Vores maling består af 99,9 pct. naturligt indhold, som kridt, kalk, talkum, vegetabilske olier og naturlige farvepigmenter. Der er tilsat 0,1 pct. konserveringsmiddel i vores maling, for at hæmme vækst af skimmel og bakterier i malingen, så malingen ikke rådner/mugner efter kort tid.
Fra hulemalerierne og indtil 1930érne, har vi altid malet med naturlig maling. Naturlig maling er altså i menneskets historie, pånær de sidste små 100 år, det vi altid har malet med. Min tanke går på, hvorfor gøre det så kompliceret med lange lister af uforståelige indholdsstoffer i alm. maling?
Mange ønsker et sundt og bæredygtigt indeklima, faktisk tror jeg de fleste mennesker ønsker sig det. Men vi er nok blevet vænnet til at tro, at maling med ordentlig dækkeevne, robusthed og egnet til vådrum m.m., ja så skal den nok lugte lidt kemisk.
Men faktisk kan naturmaling opfylde mange af disse ønskede kriterier. Langt hen ad vejen kan vi sagtens få både slidstyrke og vaskbarhed i naturlige malinger, der samtidig er giftfri og bæredygtige.
Er vores naturmaling Svanemærket?
Flere har spurgt ind til hvorfor malingen ikke er Svanemærket. Hertil svarer vi: Svanemærket er langt hen ad vejen en god mærkning. Det er en vis garant for miljøet. De tillader dog stadigvæk for meget kemi, mikroplastik og selv det stærkt allergifremkaldende stof, MI.
Det er derfor ikke ambitiøs nok for os, at være med i den mærkning. Derimod er vores malingen mærket og kontrolleret af, InVena international Association, en mærkning for naturlige- & bæredygtige byggematerialer.
Er naturmaling dyrt at male med?
Hos PurePaint er rene naturmaterialer et grundelement for et sundt og giftfrit indeklima. En del tror at det skal koste mere end almindelig maling eller Svanemærket maling. Men det er ikke tilfældet hos os.
Min grundtanke er at naturlig- og bæredygtig maling ikke skal koste mere end en almindelig kvalitetsmaling på markedet.
Kunne du lide “et sundt indretningstip”? Så vil du garanteret også kunne lide vores styling og farvetips.