Styling og farvetips til din bolig – nemt, hurtigt og overskueligt med en stor effekt.
Du har måske et værelse i dit hjem, som du ikke rigtig orker at være i – det virker kedeligt, uden hygge og stil. Måske er det stik modsat, dit rum er kaotisk, alt for mange farver og alt for mange stilretninger. Du mangler en plan, inspiration og et skub i en retning, så du kan få knækket koden og få et rum du har lyst til at være i. Se mere efter den lille film, hvor indretningskonsulent Mette styler en hems på under et minut 😉
Her er et par lette styling- og farve tips:
- Lav et moodboard (et stykke papir eller karton i hvid eller sort, som du planlægger dine farvevalg og stil på) Du kan lime stofrester, tapetprøver, male med farveprøver eller klippe ud fra boligblade m.m. (Vælg gerne en stil der passer til dig, men se også på stilen din bolig er bygget i, bor du i et bondehus på landet med bondehus vinduer, kan du godt tilføre stilen lidt kant af moderne arkitekttegnede møbler, men vær stadig tro med landstilen)
- Vælg tre farver, som skal være de bærende farver i dit rum. Husk sort, hvid og grå er ikke farver, de er neutrale og kan tilføres som det passer dig. Hvis det er svært, det med at sætte farverne sammen så tag evt. et maleri med enkle farver som udgangspunkt eller se i boligblade o.l. efter inspiration.
- Udfør planen. Du kan vælge at male væggene i en af dine valgte farver (evt. en enkel væg) Du kan også opnå rigtig meget sjæl og sammenhæng ved at udvælge ting du allerede ejer i dine udvalgte farver. Du kan gå på loppejagt eller shoppe efter farver og stil. Ofte skal der ikke mere end 4- 5 nye interiørs til før det skaber den ønskede sammenhæng. Prøv at tilføre lidt nyt, som du køber efter dit moodboards farver og stil. Husk at træ, kurv og planter er med til at blødgøre det moderne hjem.
Her har vi lavet en lille make-over af et soveværelse på en hems
De tre bærende farver er blå, ravgul og brun. Sort, hvid og grå er tilføjet sammen med grønne planter, stearinlys, maleri. Maleriet er lavet af Mette. Et DIY maleri – lavet med pouring-paint på lærred fra Søstrende Grenes.
Lanternen er hængt op i bjælken for at skabe en varm bohemestil. De to sengetæpper skaber kontrast og liv i rummet.
God fornøjelse 🙂
Hvis du har brug for hjælp se her på Mettes indretningsbesøg