Praktik, pædagogik og æstetik

Institutionsindretning

Institutionsindretning handler om meget mere end blot funktionalitet. Hos Søren og Mette har vores indretningskonsulent og tidligere lærer og pædagog, Mette, en dyb forståelse for at indrette institutioner, der favner, pirrer og opfordrer til både ro og bevægelse.

Institutionsindretning skal favne bredt. Der skal være rum, der gør det muligt at udleve pædagogiske tanker og idéer; rum, der indbyder til afslapning og omsorg, samt rum, der er tidløst og mobilt møbleret, så man let kan give efter for nye behov og idéer.

Vi arbejder derfor også i et tæt samarbejde med institutionens personale, så vi er sikre på, at det endelige design afspejler en kombination af jeres ønsker og vores kompetencer. Velkommen til.

Se nogle af vores referencesager her KLIK HER

 

Institutionsindretning er en proces, der er skabt af os og jer og til jeres hverdag

Hos Søren og Mette sætter vi en ære i at skabe en tryg proces, der baserer sig på gennemsigtighed, velfungerende kommunikation og forventningsafstemning. Når I rækker ud til os for at starte en dialog om institutionsindretning, vil vi derfor gerne først høre om jeres egne idéer, problematikker og eventuelt et budget, som Mette kan tage udgangspunkt i.

Herefter vil Mette kreere et designoplæg, der indeholder alt fra konkrete idéer til farvenuancer og møbler, som I vil tage udgangspunkt i til jeres første fælles møde. Institutionsindretning kan naturligvis have varierende omfang og budgetter, men et typisk samarbejde kan opdeles i to faser:

fase 1 – design og oplæg til godkendelse: I denne fase skaber Mette et designoplæg med udgangspunkt i en længere dialog med jeres personale og en gennemgang af jeres institution. Mette vil præsentere sit oplæg, og I vil sammen brainstorme om den endelige institutionsindretning.

Herefter vil Mette kreere en møblerings- og designplan ud fra jeres plantegninger. Denne plan skabes i 3D og præsenteres for personalegruppen, så I kan få et levende og konkret billede af jeres kommende institution.

 

fase 2 – indkøb af inventar og kontakt til samarbejdspartnere: I denne fase er designet godkendt, og Mette står for at hente tilbud og indkøbe møbelinventar gennem vores samarbejdspartnere og fra eksterne udbydere.

Vi kan naturligvis også stå for at kontakte håndværkere som malere, snedkere og elektrikere, som vi er vant til at arbejde med i forbindelse med institutionsindretning.

 

Denne opdeling er naturligvis kun en skabelon for og et eksempel på, hvordan samarbejdet med jer kan se ud.

Mette har erfaring med institutionsindretning ved både bosteder, børnehaver, SFO’er etc., og hun har udover sin professionelle erfaring selv arbejdet i diverse institutioner, hvorfor hun har en unik indsigt i, hvad der er afgørende for at opnå en praktisk, æstetisk og pædagogisk institutionsindretning.

Derudover er Mette billedkunstner med eget galleri, og hun har derfor et helt særligt blik for farvekompositioner og forstår sig på værdien af velindrettede omgivelser.

    Alle budgetter er gode budgetter

    Drøm stort og bliv præsenteret med en realistisk plan

    Hos Søren og Mette har vi erfaring med institutionsindretning af al verdens forskellige størrelser. Lad jer derfor ikke bremse af, at budgettet ikke er prangende: Vi kan med garanti finde veje til at favne flere af jeres ønsker uanset.

    Nudging

    Få rum, der faktisk indbyder til det, de er skabt til

    I forbindelse med institutionsindretning arbejder Mette ofte med nudging som udgangspunkt. Nudging refererer til en indretningsstil, hvor man ”puffer” eller opfordrer både personale, beboer og andre brugere til faktisk at bruge rummet til det, som det er skabt til.

    Det er med andre ord en måde at sikre, at rum, der er indrettet til fordybelse, også rummer muligheden for dette, og at rum, der indbyder til leg, faktisk inviterer til dette formål.  

    Inspiration til indretning af institution

    Kontakt

    • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.