Ny energi og liv i stuen.
Det er nogle gange en god plan, som skaber overblik, der giver energi og lyst til at lave forandring. Denne sag var et skønt eksempel på hvilken værdi to timers rådgivningsmøde kan give.
Her fik kunderne konkrete ideer til farver, møbler, billeder, placering af møbler, belysning og meget mere. På efterbillederne er det tydeligt at se, hvad en indretningsplan kan gøre. En sammenhæng i indretningen giver ro for øjet. En farveplan og ny placering af de smukke arvestykker gav en bedre balance i rummene.
Kunden skrev:
“Vi har boet i vores hus i 25 år. Vi manglede inspiration til at ny-indrette vore 2 stuer. Derfor kontaktede vi Mette. Vi sendte hende et brief om stuernes indretning nu, oversigtstegninger og en smule om vores ønsker til indretningen
Det var et meget inspirerende møde vi havde med Mette
Vi havde lyst til at gå i gang med samme👍
Nu glæder vi os til at gå på opdagelse i de forskellige butikker og på nettet og prøve farver af. Pludselig blev det her overskueligt og hyggeligt. Så tak for det!”
Det er skønt, at kunne inspirere og sætte folk i gang. Det er endnu bedre, når de når i mål og får den indretning, der giver en ro og et hjem fuld af personlighed og varme.
Da kunden sendte os efterbillederne skrev hun:
“Hej Mette
Så er vi ved at være klar med vores nyindrettede stuer og vi er bare SÅ glade for det. Tak for dine meget inspirerende indspark.”