Har du et lille køkken er dette en indretnings case der er værd at læse om.

Mette har været på indretnings-besøg hos en familie på sjælland, som havde brug for gode råd til at indrette deres nye bolig, som var en noget mindre villa, end den de kom fra. Her kom vi bl.a. omkring det lille køkken som er smalt, men lyst og åbent ud mod spisestue-afdelingen.

Dette køkken trængte til at få et personligt præg fra den nye familie, samtidig skulle der ikke for mange nye materialer og ting ind i det lille rum, da det hurtigt kan skabe et uroligt udtryk.

Her er før- og efterbillederne og nedenunder de indretnings – tips og tricks ang. køkkenet, som familien fik af Mette ved besøget.

Her er køkkenet efter ny indretning. Der er skabt kontrast og praktisk materiale på væggen bag komfuret. Smukke metro fliser fra Bauhaus. Farven på fliserne hedder Light blue.
Før var det lille køkken meget neutralt og upersonligt. Her manglede lys og opbevaringsplads.

Der er i køkkenet nu kommet en kontrastvæg ved hjælp af farvede fliser på den korteste væg bag komfuret. Her var det en god ide at lade fliserne (eller evt. maling) gå hele vejen ud til kanterne, så man skaber en rolig væg uden for mange forskellige overflader. Det giver samtidig rent visuelt et bredere rum.

I forhold til opbevaring, er der etableret en hyldevæg ved siden af vinduet skjult bag et højskab.

Her har vi valgt åbne hylder for at lyset ikke bliver brudt af et stort lukket skab. Her kan man med fordel udvælge køkkenting, som samtidig er dekorative. Kopper og tallerkener som er i brug og derfor ikke når at stå og samle støv. Se nedenunder i mine tipsliste, hvordan du kan style dine køkkenhylder.

En smuk kunstplakat og Metrofliser med farve der matcher skaber liv og personlighed uden at dominere det lille rum.

God belysning der oplyser rummet fra mange vinkler er også vigtigt både i forhold til praktik og rum- følelsen. Lys skaber rum og jo mere lys der er, desto større vil rummet virke.

Det meget lyse køkken får en smuk og mere rustik kontrast fra murstenvæggen i stuen. Det giver en god balance mellem det nye og det gamle. Formen på murstene taler fint sammen med formen på de nye metro fliser i køkkenet.

Dejligt at se,den store forandring. Ofte skal meget lidt til for at du får en helt anden fornemmelse af et rum.
Det handler om at vælge rigtigt, når du indretter.
Her under har jeg samlet nogle af mine bud på hvad du nemt kan gøre for at skabe mere “rum” både visuelt og praktisk i dit lille køkken. 

Måske har du også lyst til at få besøg af Mette og få optimeret dine rum kontakt os her og hør hvad vi kan gøre for dig

Kontakt

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.